McNeil Denmark
McNeil. Eller helt korrekt: McNeil Denmark ApS.
Som kun de færreste kender. Men som ikke desto mindre i december 2006 investerede i en række produkter, der er lige så kendte, som vi er det modsatte!
Jeg er sikker på, at navne som Treo, Benadryl, Compeed og Listerine taler for sig selv. For slet ikke at tale om Nicorette – Danmarks største håndkøbs-produkt. Blot 5 af i alt 23 mærker, der ikke alene er kendt for deres udbredelse og kvalitet, men også for den information, de bakkes op af. Og for de mennesker, der ”bringer dem ud”.
Og sådan bliver det ved med at være! For McNeil er ikke alene en af Danmarks største håndkøbsproducenter. Vi ved også, hvad der kræves for at leve op til positionen: Information. Uddannelse. Og fokus på både markedsføring og videreudvikling af produkterne – koblet med viljen og evnen til at afsætte de nødvendige ressourcer.
Vi ved, at det ikke er nok, at vores produkter er gode. De skal også bruges korrekt. Og som vores samarbejdspartner har du krav på et solidt fundament for at kunne rådgive optimalt.
Det fundament glæder vi os til at levere – også fremover!
De bedste hilsner
Patrik Magnusson
General Manager, McNeil Denmark ApS
